New York City er sikker

new york usaMarkant fald i kriminaliteten i første del af 2016. New York City har til dato oplevet 96 færre skyderier og 19 færre mord i 2016 sammenlignet med samme periode sidste år.

New York City trodser den stigende kriminalitet, der plager USA og store dele af verden. Med 14,4% færre mord og 22,7% færre skyderier i årets første fem måneder, er New York City blevet mere sikker end i samme periode 2015. Ydermere har der været 192 færre røverier, 118 færre overfald, 205 færre indbrud og 89 færre biltyverier i maj 2016 sammenlignet med maj 2015.

Drivkraften er en skærpet strategisk indsats i plagede områder, som har resulteret i flere anholdelser. I 2016 har der været næsten 1.550 anholdelser for ulovlig besiddelse af skydevåben, hvilket er en stigning på 20%.

”Vi oplever netop nu en historisk sikker start på et år, hvilket er en fantastisk nyhed for rejsende og familier, som gerne vil opleve storbyen uden at skulle bekymre sig om sikkerhed,” siger Karin Gert Nielsen, Managing Director for NYC & Company i Skandinavien. “New York City er stadig den sikreste storby i USA og med National Gun Violence Awareness Month i juni, fortsætter byens politikorps med at øge sikkerheden.”