Nedgang for Gardermoen

I første halvår 2009 faldt passagertallet på Gardermoen med hele 10,1%, oplyser Avinor i en pressemeddelelse. Faldet fordeler sig jævnt på første og andet kvartal. Antallet af flyoperationer faldt med 9,9% i første halvår, men her faldt størstedelen af nedgangen i andet kvartal.

 

”Det viser, at flyselskaberne tilpasser sig den reduserede efterspørgsel ved ruteændringer og reduceret produktion”, skriver Avinor i halvårsrapporten.

 

For alle Norges lufthvne under et, faldt passagertallet med 7% i første halvår, mens antallet af flyoperationer blev reduceret med 6%.

 

Skrevet af Flemming Juul