Home Nyheder Moderne familier misser favorithotellet

Moderne familier misser favorithotellet

0
SHARE
Foto: Marcus Lawett.
Foto: Marcus Lawett.

Ændrede familiemønstre gør det sværere at booke sommerferien. Konsekvensen er, at værelserne bookes af nordiske gæster, og danske familier risikerer at stå med håret i postkassen.

Sammenbragte familier booker sommerferien senere. På nuværende tidspunkt har 40% af de danske børnefamilier endnu ikke booket, og det er ifølge Star Tour 5% flere end på samme tid sidste år. De største og mest fleksible familieværelser er ved at være fuldt bookede af rejsende fra andre, hvor familierne stadig har fuld fart på sommerferieplanerne.

”Vi kan se, at især børnefamilierne venter længere med at booke, men kommer man i sidste øjeblik, er det ikke realistisk at få et familieværelse med plads til mere end to børn, som rigtig mange har brug for”, siger Nikolai Johnsen, pressechef for Star Tour.

Årsagen er ifølge en analyse blandt Star Tours kunder de ændrede familiemønstre. Den hyppigste årsag til en endnu ikke booket sommerrejse er, at familierne endnu ikke ved hvor mange, der skal med på rejsen.

”I sammenbragte familier med børn af flere forskellige forældre er det tit et puslespil at få aftalt, hvornår ferien skal ligge og hvem, der skal have børnene med på rejse. Jo mere sammensat familien er, jo mere tid har man brug for til at lægge puslespillet”, siger Nikolai Johnsen.

43% af de såkaldte generationsrejsende ved endnu ikke hvem, de skal rejse med blandt bedsteforældre, forældre og børn.

I alt forventer Star Tour at sende 50.000 familiegæster af sted i skolernes sommerferie, hvilket er samme niveau som sidste år.