Home Nyheder Ministre ønsker plan for nordisk turismesamarbejde

Ministre ønsker plan for nordisk turismesamarbejde

0
SHARE
Turisme i Norden var på agendaen da de nordiske erhvervsministre mødtes i Bergen. Foto: Matts Lindqvist.

Erhvervsministrene i Norden vil øge samarbejdet omkring turismen. Ved et møde i Bergen besluttede de at lave en plan for nordisk turismesamarbejde.

Ministrene vil have planen til at give svar på hvordan samarbejdet i Norden bedst kan udformes, hvilke områder det betaler sig at samarbejde nærmere på og på hvilke områder det er en fordel at satse nationalt. Potentielle samarbejdsområder er fælles markedsføring af Norden på fjerne markeder, samarbejde om innovation og digitalisering, samt samarbejde om statistik og forskning.

”Der er områder, hvor det betaler sig for os at samarbejde for at styrke konkurrencekraften og nå de bedst mulige resultater. Flere turister i Norden giver flere arbejdspladser og det skaber grundlag for en god udvikling i vores regioner”, siger Norges erhvervsminister Monica Mæland.

Ved mødet i Bergen fremhævede ministrene, at øget turisme også rummer udfordringer for miljøet, og de betonede, at det er af yderste vigtighed at tænke på det, når branchen udvikles.

LEAVE A REPLY