Milliontab for Eurotunnellen

Tunnelen under Den engelske Kanal, der ejes af aktionærer i England og Frankrig, måtte i første halvår 2009 konstatere et tab på 8 millioner Euro, skriver AFP ifølge epn.dk.

 

Baggrunden for underskudet, der skal ses i sammenhæng med et overskud på 22 millioner Euro i samme periode sidste år, skal ifølge ejerne være følgerne af den brand, der ramte tunnelen i september sidste år. Her var skaderne særdeles omfattende og ramte selskabet samtidig med starten på finanskrisen.

 

Trafikken gennem tunnelen kom først i gang igen i februar i år og tunnelselskabet har hidtil kun modtaget en del af forsikringsbeløbet. Årsresultatet bliver afhængigt af, om resten af forsikringssummen kommer til udbetaling i 2009.

Skrevet af Flemming Juul