Miljø- og motorvejsmærkater

”Det er en rigtig god idé at sætte sig ind i, hvilke lande der kræver betaling for kørsel på veje eller i byer, og om man kan købe mærkater eller betalingskort hjemmefra. Det sparer tid og man slipper for bøder”, siger FDMs feriekonsulent Michelle Holmegaard.

FDM har i mange år solgt motorvejsmærkater og miljømærkater til bl.a. Østrig og Tyskland og fra slutningen af juni får kør-selv rejsende også mulighed for at betale for de italienske og slovenske veje hjemmefra.

”Skal man køre på de italienske motorveje er det en fordel at købe et Viacard hjemmefra. Det giver adgang til en særlig kø ved betalingsanlæggene. Går ferien til Kroatien er det være en god idé at købe det nye Sloveniensmærkat, da rejsetiden forkortes væsentligt, hvis turen går via Slovenien”, siger Michelle Holmegaard.

FDM minder samtidig de danske bilister om, at de skal huske, at det kræver et særligt miljømærkat, hvis de vil køre i tyske storbyer. Samtidig fraråder FDM bilisterne at tage bilen med i italienske bykerner skiltet med ’Zona Traffico Limitato’, da det kræver en særlig tilladelse, det er næsten umulig at få, og bøden er meget høj.

Skrevet af Flemming Juul