Home Nyheder Mere end 2,1 millioner med Norwegian

Mere end 2,1 millioner med Norwegian

0
SHARE

Norwegians trafiktal for januar viser, at 2.110.576 passagerer fløj med selskabet denne måned. Det er en stigning på 20% sammenlignet med januar sidste år.

Det er flyvningerne mellem Storbritannien og USA samt indenrigsflyvninger i Spanien, der bidrager stærkest til væksten. Belægningen var 83%, en stigning på 1,3 procentpoint.

De 2.110.576 passagerer er 353.920 flere end samme måned sidste år. Trafikvæksten (RPK) steg med 30% og kapacitetsvæksten (ASK) med 28%.

”Vi er meget tilfredse med, at væksten fortsætter i januar, som traditionelt er præget af mindre efterspørgsel. Den globale ekspansion fortsætter, og det er flyvningerne mellem Storbritannien og USA samt indenrigsflyvningerne i Spanien, som bidrager stærkest til væksten”, siger koncernchef Bjørn Kjos.

I januar modtog selskabet to nye Boeing 737-800. I alt får Norwegian leveret ni Boeing 787-9 Dreamliner, 17 Boeing 737-800 og seks Boeing 737 MAX8 i år.