Mener danskerne det for alvor?

Flemming Juul.

KOMMENTAR: Der gik chokbølger gennem den danske befolkning, da det blev åbenbart, at SAS var på kanten af kollaps. Ingen kunne rigtigt forstå det, og ingen kunne forestille sig, at danskerne ikke længere skulle have et SAS at benytte, når de vil ud at rejse.

Af Flemming Juul

Umiddelbart efter at have udtalt sig til TV om den usikre fremtid for det hæderkronede skandinaviske flyselskab, bevægede nogle af de adspurgte sig ind i Terminal 2 i Københavns Lufthavn for at tjekke ind til deres rejser med et af lavprisselskaberne.

Havde de overhovedet overvejet at benytte SAS, eller er udtrykket ’Lavpris’ allerede så dybt forankret i de danske hjerner, at de pr. refleks vælger et tilfældigt lavprisselskab for at komme i nærheden af deres rejsemål med en besparelse på et par hundrede kroner?

Lavprisselskaberne har blandt andet haft den effekt, at de traditionelle flyselskaber har måttet nedsætte deres priser og til dels deres oprindelige serviceniveau – men kun til dels.

Jeg har personligt kendskab til en erfaren rejsende, som har investeret 1.000 kroner i en ny kabinekuffert, for at den kunne leve op til de specifikke krav fra et lavprisselskab, som kunne bringe vedkommende i nærheden af rejsemålet 100 kroner billigere end SAS kunne gøre det. Det blev ikke overvejet, at vedkommende kunne bruge sin almindelige skuldertaske i SAS-kabinen og desuden have en kuffert med uden beregning.

Overvejelser om landtransporten til/fra lavpris-lufthavnen i forhold til hovedlufthavnen kom heller ikke seriøst med i overvejelserne.

Mon de gør det i fremtiden?

Vil danskerne leve op til deres fromme ønsker om at bevare SAS og i den forbindelse være med til at støtte virksomheden gennem at købe flybilletter i det nødlidende selskab, når det har konkurrencedygtige priser og destinationer?

Betyder fiktive besparelser så meget for danskerne, at de vælger et udenlandsk flyselskab, som reklamerer med lave priser, fremfor det flyselskab, som alle siger, at de nødigt vil undvære?