Home Nyheder Manglende toiletpapir forsinkede BA-fly fem timer

Manglende toiletpapir forsinkede BA-fly fem timer

0
SHARE

En flyvning med British Airways fra Gatwick til Barbados blev forsinket i fem timer på grund af manglende toiletpapir og andet udstyr.

Flyet skulle starte i London Gatwick søndag klokken 14.40, men kom først af sted klokken 18.51 fordi den pågældende Boeing 777 ikke var gjort ordentlig klar til rejsen. Der skulle skaffes nyt jordpersonale til at fylde flyet op med for eksempel toiletpapir og hovedtelefoner.

Flyet nåede først til Bridgetown fem og en halv time senere end planlagt og med de gældende EU-regler om erstatning ved forsinkelse, er hver af de rejsende berettiget til en erstatning på 600 Euro – 4.460 kroner.

Ifølge beregninger fra det britiske erstatningsselskab AirHelp, kan det koste British Airways så meget som 153,746 pund – 1,312 millioner kroner – i kompensation.