Home Nyheder Mange døve ansatte på nyt hotel

Mange døve ansatte på nyt hotel

0
SHARE

Park-Inn-Cape-Town-hotel-sydafrika-500x458Carlson Rezidor Hotel Group åbner nyt hotel i sydafrikanske Cape Town. Park Inn-hotellet bliver hotelgruppens syvende i Sydafrika. 30 pct. af det nye hotels ansatte er døve.

Carlson Rezidor Hotel Group styrker sin position i Afrika med åbningen af Park Inn Cape Town Newslands. Hotellet med 122 værelser ligger tæt ved berømte Taffelbjerg – et af byens vartegn.

“Vi er glade for at åbne endnu et hotel i Afrika, og er stolte af, at vi nu har syv hoteller med 1.400 værelser i Sydafrika,” siger Wolfgang M. Neumann, koncernchef for Rezidor Hotel Group, der har 30 hoteller på vej i Afrika.

For at vise sin ansvarlighed, har Park Inn Cape Town indgået samarbejde med sammenslutningen af døve i Sydafrika (DEAFSA). Hotellet har 30 pct. døve ansatte.

Park Inn by Radisson er en del af Carlson Rezidor Hotel Group med over 140 hoteller i Europa, Mellemøsten og Afrika samt i USA.