Mallorca indfører miljøafgift

Bravo Tours - Menorca - CalaGaldana 3Det lokale parlament for Balearerne, som bl.a. omfatter Mallorca, Menorca og Ibiza, har vedtaget en miljøafgift for turister på op til to Euro pr. dag med start 1. juli.

Formålet med de nye afgifter er, at skaffe midler til at styrke miljøet på øerne og blev præsenteret ved udgangen af 2015.

Parlamentet fjernede en lignende afgift i 2003 efter blot et år, da det fik mange turister til at holde sig væk. De nye afgifter kan løbe op i 850 kroner for en familie på fire, der holder 14 dags ferie.

Afgiften pr. nat for overnatning i hoteller med 1-3 stjerner lyder på én euro, mens overnatning i hoteller med 4-5 stjerner løber op i to euro. Børn under 16 år fritages for afgiften og i lavsæsonen halveres afgiften.