Lufthansa til kamp mod GDS’erne

Lufthansa,_Swiss_and_AustrianDet store tyske flyselskab vil lægge en afgift på 16 Euro – 120 kroner – på prisen for billetter, der ikke bookes gennem Lufthansas egen hjemmeside og andre direkte salgskanaler.

Flyselskaberne har prøvet at generobre kontrollen med salget af deres billetsalg samtidig med, at de må indføre særlige gebyrer for bagage, sædebestilling, mad og drikkevarer, som oprindeligt var indberegnet i billetprisen.

Lufthansa understreger, at man har haft en fortsat procentuel nedgang i omsætningen fra billetsalget samtidig med, at udgifterne for at benytte de Globale Distributions Systemer, GDS, som gør det muligt for agenter at booke fly, hotel og lejebil på ét sted, har været over 100 millioner Euro om året.

Lufthansa-koncernen siger, at omkostningerne inkluderer GDS services, som flyselskaberne kun delvist benytter og derfor regner man med, at afgiften på 16 Euro kan ændre billedet.

“Mens andre services hos GDS’erne får stigende økonomiske fordele af medlemsskabet, er vores indtjening blevet dårligere gennem årene”, siger Lufthansas CCO Jens Bischof.

Også andre flyselskaber har taget skridt til at stramme op for at styrke deres eget billet-salg. Lufthansas beslutning, omfatter også Austrian, Swiss og Brussels.

Amadeus, som har en markedsandel på over 42%, siger, at beslutningen ’straffer’ de rejsende, da enhver ekstra udgift for agenterne, bliver overført til kunderne.