Lufthansa overtager British Midland

Mayrhuber sagde, at Lufthansa har besluttet sig for at benytte sig af sin option på køb af aktiemajoriteten hos den nuværende majoritetsaktionær og bestyrelsesformand sir Michael Bishop. Han forklarede også, at overtagelsen skal finde sted i to tempi de kommende to år. Der er allerede truffet aftale om terminer og priser og vanen tro har Lufthansa allerede lagt penge til side til transaktionen.

 

Til gengæld understregede Mayrhuber, at Lufthansa ikke vil forivre sig med andre ’takeovers’ under de nuværende økonomiske betingelser, men vil heller ikke blot se til, mens branchen konsoliderer sig.

 

Lufthansas navn har flere gange været nævnt i forbindelse med overtagelse af andre europæiske flyselskaber efter succes’en med overtagelsen af Swiss, men det tyske flyselskab har blandt andet afstået fra at byde på Alitalia på grund af meget høje økonomiske risici, men man følger stadig med interesse udviklingen omkring spanske Iberia, samtidig med forhandlinger omkring en fusion mellem datterselskabet

Germanwings og TUIfly.

 

Ifølge Wolfgang Mayrhuber er udsigterne for branchen gode og han venter fortsat at forbedre årets resultat på trods af den usikkerhed, der stammer fra finansiel uro, brændstofpriser, mulige yderligere fusioner i USA og den løbende ekspansion af flyselskaberne i golf-regionen.

Skrevet af web-redaktionen