Lufthansa overhaler forventningerne

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News blot forventet et driftsresultat på 131 millioner Euro. Omsætningen på årsbasis steg med 33% til 6,9 milliarder Euro, hvor analytikernes forventninger var 6,2 milliarder, skriver borsen.dk.

 

Det første halvår 2010 er endt med et nettoresultat på minus 104 millioner Euro, hvor det tilsvarende underskud for et år siden var 178 millioner. Første kvartal i år havde et minus på 298 millioner Euro, hvilket fører til, at andet kvartal har haft et plus på 194 millioner Euro.

Selskabet har i første halvår haft vækst i efterspørgslen især oversøisk, men samtidig stigende brændstofpriser og omkostninger til omstrukturering af datterselskaberne Austrian og bmi.

Skrevet af Flemming Juul