Lufthansa fastfryser lønnen

Det sker som afslutning på månedlange forhandlinger, der har haft til formål at reducere flyselskabets omkostninger i det svage marked.

 

Ordningen omfatter 50,000 ansatte, som ikke får lønstigning indtil udgangen af 2011. Til gengæld er de stillet en bonus på op til 2% af årslønnen i udsigt afhængig af Lufthansas indtjening i 2011.

 

Selskabets piloter har tidligere på året indgået en aftale, som fastfryser lønningerne frem til udgangen af marts 2011.

Skrevet af Flemming Juul