’Love Boat’ er endt som skrot

Skibet, der blev kendt som ’Love Boat’ på grund af TV-serien af samme navn, er kendt af mange danskere fra dengang serien blev bragt i daværende Kanal 2, hvor man fulgte det romantiserede liv ombord, skriver ekstrabladet.dk.

 

Det smukke krydstogtskib med plads til 600 passagerer, blev bygget i 1971 til Flagship Cruises, som betalte 25 millioner dollar for det. I tre år sejlede det mellem New York og Bermuda under havnen Sea Venture indtil det blev købt af Princess Cruises og fik navnet Pacific Princess.

 

I årene 1977-1986 udgjorde skibet rammerne for TV-serien The Love Boat, der blev produceret af Aaron Spelling, som siden har haft succes med blandt andet Charlies engle og Beverly Hills 90210.

 

Det feterede skib tilbragte sine sidste år oplagt i Genoa indtil det blev solgt til et tyrkisk skrotfirma for 18,5 millioner kroner.

Skrevet af Flemming Juul