Londons taxachauffører sprogtestes

Taxi_in_London_2-250x167Fra oktober skal alle nye taxachauffører i London, som ikke kommer fra et engelsktalende land, gennemgå en sprogtest.

Det kommer til at gøre det vanskeligere for indvandrere at få jobmulighed som taxachauffør, lyder det fra kritikerne. Det kræver i forvejen omfattende prøver for at blive godkendt til at køre de klassiske sorte taxaer, som er blevet et symbol for London og Storbritannien. Men samme høje krav stilles ikke til de såkaldte ’minitaxi’.  Spørgsmålet om sprogtest har styrket den strid, der eksisterer mellem de forskellige kategorier af taxachauffører i hovedstaden.

Årsagen til sprogtesten er, at man ønsker, at chaufførerne ikke blot skal kunne finde vej fra a til b, men også være i stand til at svare på alle mulige spørgsmål fra passagererne. Det koster 200 pund at tilmelde sig testen, som også omfatter en skrevet tekst.

Beslutningen om sprogtester har især vakt vrede hos Uber, som mener at deres bilister rammes hårdest af de nye regler. Selskabet stiller ingen større krav til sine bilister, og det har fået kritikere til at mena at selskabet trækker kvaliteten ned, mens Ubers direktør i Storbritannien, Tom Elvige, har opfordret sine bilister til at protestere og kræver, at Londons borgmester dropper planerne om sprogtest.