London City Airport solgt

lcy_london_city_aerialEt canadisk ledet konsortium af investorer køber lufthavnen af de nuværende ejere, Global Infrastructure Partners og Highstar Capital.

Det har gentagne gange siden efteråret været omtalt i medierne, at et opkøb har været på vej og nu fremgår det, at et konsortium ledet af en canadisk pensionsfond, en infrastrukturfond og Kuwaits statslige investeringsvirksomhed har indgået en købsaftale. Der foreligger intet om prisen.

Siden Global Infrastructure Partners købte lufthavnen i 2006 er passagerantallet steget fra to millioner til 4,3 millioner sidste år.

”London City Airport er et førsteklasses selskab inden for infrastruktur og er godt placeret i det attraktive marked. Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med lufthavnens ledelse for at nå det langsigtede potentiale”, siger en talsmand for konsortiet.