Livreddere på 27 strande

De to nytilkomne strande er Antoinette Strand og Balka Strand på Bornholm, hvor badegæsterne bliver mødt af  TrygFondens rød- og hvidstribede livreddertårne. De er bemandet med uddannede livreddere fra kl. 11 til kl. 19, skriver politiken.dk.

 

Ifølge kystlivredningschef Erik Bech fra TrygFonden Kystlivredning blev der sidste år gennemført 2.158 aktioner, hvoraf de 40 må beskrives som livreddende og en statistik fra fonden viser, at antallet afdruknede er faldet siden 2001. Fra 2001 til 2006 var badning ved kysterne årsag til hver femte drukneulykke.

Kystlivredningen sker i et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Svømmeunion og følgende strande er i år bemandet med livreddere: Bornholm: Antoinette og Balka Strand. Sjælland: Bellevue og Charlottenlund Strandpark, Havnebadene Islands Brygge og Copencabana, Vallensbæk, Brøndby, Ishøj, Hundige og Marielyst Strand, Stranden ved Feddet i Faxe, Enø, Høve, Gudmindrup Strand og Kabelhuset Strand i Rørvig. Fyn: Fyens Badestrand og Kerteminde Nordstrand. Jylland: Vejers og Henne Strand, Hvide Sande Sydstrand, Søndervig, Blokhus, Løkken og Tornby Strand, Grenaa Sydstrand og Moesgård Strand.

Skrevet af Flemming Juul