Lige ud til egen pool…

Direkte adgang fra værelset til en swimmingpool – gerne ens ’egen’ – står højt på ønskesedlen hos mange rejsende. Det opfyldes på Casa Cook-hoteller på Rhodos og Kos.

Spies hotelkoncept Casa Cook, der åbnede sit første hotel på Rhodos i maj sidste år, er en så stor succes, at der er flere Casa Cook-hoteller på tegnebrættet. Til sommer åbner det næste.

Det skal ligge på Kos nordkyst nær badebyen Marmari, som har en af øens fineste sandstrande.

”Vi er glade for at bygge videre på succes’en. Casa Cook blev skabt for gæster, som søger en unik oplevelse og det nye hotel tilbyder en cool og afslappet atmosfære ”, siger kommunikationschef Torben Andersen.

Hotellet får 100 værelser og mange af dem er suiter med egen pool eller juniorsuiter med privat, delt pool. Gæsterne har adgang til motionsrum, pool, restaurant, bar og lounger. Der serveres mad tilberedt af lokale råvarer, og ved ligger Casa Cook Beach Club, hvor gæsterne kan bestille lokale retter. Casa Cook Kos vil få sin egen boutique med et varieret udvalg af både tøj, lokalt kunsthåndværk og indretningsartikler. Hotellet åbner til august.