Libanon satser på Sverige

Det libanesiske flyselskab Wings of Lebanon og turoperatøren Nakhal  fortsætter udviklingen af det svenske marked.

Til sommer genåbnes de direkte ruter til Arlanda og Malmö, men nu får også Göteborg Landvetter en rute til Beirut.

Da både Germania og Wings of Lebanon fløj direkte ruter fra Stockholm i sommeren 2016, steg antallet af rejsende til Libanon med 65% i forhold til 2015. Beirut er hovedsagelig en feriedestination, men har også mange familiebesøg.

”2016 var første gang vi fløj mellem Libanin og Sverige, og det var en stor succes med over 6.000 rejsende fra Stockholm og Malmö. Derfor ser vi frem til også at inddrage Göteborg i vores rutenet”, siger Naji Majdalani, Commercial Director i Nakhal.