Lavprisselskabernes gebyrjungle

Lavprisselskaberne udbyder i mange tilfælde billige billetter til flyrejser i Europa – ofte billigere end netværksselskabernes priser. Men det er også et faktum at kunderne skal være opmærksomme, for  den første billetpris, man ser, er sjældent slutprisen.

 

På flere af lavprisselskabernes hjemmesider skal man se godt efter for vide, hvilke gebyrer selskabet opererer med.

 

Turengårtil.dk tager en række forbehold. Ikke alle flyselskabers gebyrer er på listen, og i nogle tilfælde er der forskel på prisen efter, om man booker via nettet eller på telefon eller hvilken rute, man skal flyve ad.

 

Ryanair: Bagage: I højsæsonen koster et stk. indtjekket bagage på 15 kilo 185 kroner hver vej. Håndbagage: Et styk bagage på op til 10 kilo, maks. dimensioner 55 cm x 40 cm x 20 cm. Bookinggebyr: 90 kroner. Sædereservation: 73 kroner. Børn under to år: 149 kroner.

 

easyJet: Bagage: 219 kroner retur, maks. 20 kilo. Håndbagage: 5 kilo, 45 cm x 35 cm x 20 cm. Speedy boarding: 144 kroner. Kreditkortgebyr: 45 kroner.

 

Norwegian: Bagage: 49-99 kroner pr strækning ved køb på nettet. 100-120 kroner ved køb i lufthavn. Prisen afhænger af destination. Maks. vægt 20 kilo. Håndbagage: Et stk. håndbagage pr. passager og en lille personlig genstand, f. eks. en pc taske eller en håndtaske. Maksimum vægt for håndbagage er 10 kilo. Kreditkortgebyr: 50 kroner. Pladsreservation: 49-89 kroner pr. strækning. Prisen afhænger af destinationen.  
Servicegebyr: 80 kroner.

 

airberlin: Kreditkortgebyr: 20 kroner. Pladsreservation: 73 kroner pr. strækning. Håndbagage: Et stk. på maks. seks kilo (8 kilo inklusiv bærbar). Maks. dimensioner er 55 cm x 40 cm x 20 cm.

 

Cimber Sterling: Bagage: 200 kroner pr. vej (Forudbestilt i Europa, undtaget Skandinavien og Danmark), forudbestilt indenfor Danmark 50 kroner pr. vej. Maks. 20 kilo. Håndbagage: Et stkk på maks. otte kilo. Maks. dimensioner: 50 cm x 40 cm x 25 cm. Sædevalg: Pr. vej: 50 kroner for standard, 75 kroner for vinduesplads, 95 kroner for ekstra benplads. Børn op til et år: 300 kroner (udenrigs), 150 kroner (indenrigs).

 

Vueling: Bagage: Mellem 73 og 126 kroner afhængigt af destinationen (forudbestilt). Maks. vægt 23 kilo. Håndbagage: Et styk på maks. 10 kilo med dimensionerne 55 cm x 40 cm x 20 cm plus et lille stykke bagage på maks. 55 cm x 40 cm x 20 cm. Sædevalg: 45 kroner. Kreditkort: 71 kroner. Børn under to år: 111 kroner.

Skrevet af Flemming Juul