Las Vegas-hotel stævnet efter skudmassakre

Onsdag indgav 14 koncertgæster, hvoraf nogle kom til skade under masseskyderiet, flere støvninger til en domstol i Las Vegas, Nevada.

Flere sagsanlæg retter sig mod hotellet Mandalay Bay, hvorfra Stephen Paddock skød mod publikum til musikfestivalen Harvest 91 og dræbte i alt 58 personer.

Også koncertarrangørerne, samt producenter og forhandlere af den specialudrustning, som gjorde det muligt at Stephen Paddock kunne skyde uafbrudt, anklages for at bære en del af skylden for massakren.

De 14 stævninger følger efter tre tidligere sagsanlæg og stiller krav om erstatning for både ’fysiske og psykiske skader’.

Hotellet burde, ifølge anklagerne, have haft udrustning til at spore de mange skydevåben, gerningsmanden havde med, mens koncertarrangørerne beskyldes for ikke tydeligt at have markeret udgangene fra festivalpladsen.

Norwegian åbner Gatwick-Las Vegas

Kinesisk resort i Las Vegas

Kinesisk højhastighedstog fra LA til Las Vegas