Læsø-færgens overskud for stort

Det godkendte regnskab viser et overskud på seks millioner kroner, hvilket er fire millioner mere end forventet, og det har medført kritiske bemærkninger, skriver nordjyske.dk ifølge epn.dk.

Kim Rulle, der sidder i byrådet for Læsø Listen, mener, at rederiet i stedet burde have nedsat billetprisen i efteråret for at tiltrække flere turister, eller have ydet et driftstilskud til den betrængte kommune.

Den tidligere bestyrelsesformand fortæller, at det forbedrede resultat ikke kunne forudses, men er opstået på grund af lavere renter og bedre brændstofpriser end ventet.

Skrevet af Flemming Juul