Kun få benytter vandfly-ruten

13369254-vandflyver-p-vingerne-s-meget-koster-aarhus-kbenhavn-2Det er kun få rejsende, der benytter vandflyet mellem København og Aarhus midt på dagen skriver Dagbladet Børsen ifølge tv2.dk.

Børsen har foretaget en stikprøvekontrol, som viser, at det specielt er på midt på dagen, der er for få passagerer med. Det volder problemer for Nordic Seaplane, som står bag vandflyet.

”Det er beklageligt, men jeg tror, det hænger sammen med, at folk aldrig har været vant til at tage afsted klokken 7.00, holde ét møde og være hjemme igen inden frokost”, siger Lasse Rungholm, medejer og adm. direktør i Nordic Seaplane. I følge Børsen blev han overrasket, da avisen fortalte, at kun to passagerer var med på en afgang med plads til 12.

I løbet af de næste måneder vil der være færre muligheder for at få vandflyet af sted. Det må kun lette og lande, når det er lyst og solen er fremme. Det betyder, at der kun vil være otte afgange i oktober og seks i november.