Home Nyheder Kuldechok styrker rejsesalget

Kuldechok styrker rejsesalget

0
SHARE

Dobbelt så mange rejser med afgang i februar og marts som sidste år er blevet solgt hos Star Tour de seneste fem dage.

Sidste uge satte salgsrekord med 12.000 solgte rejser. Det er den intense danske vinterkulde, sne og frost – og udsigten til samme type vejr i mindst en uge frem – der skaber salgsrekorder i rejsebranchen lige nu.

”Salget er så positivt, at vi har valgt at sætte fire ekstra vinterfly ind – et til Gran Canaria og to til Egypten fra København samt et til Tenerife fra Billund. Alle fire starter i skolernes vinterferie. Kulden smitter også af på sommersalget, der ligger 15% over sidste år lige nu”, siger salgsdirektør Stig Elling.

Tre ud af fire har købt koncepthotel – Blue Village, Blue Star, Splash, Blue Couples osv – og top fem for rejsemålene til sommer er: 1 Vestkreta, 2 Mallorca, 3 Antalya, 4 Cypern og 5 Rhodos.