Krydstogtskib på grund ved Bermuda

norwegian dawnEt problem med styretøjet var årsag til, at Norwegian Cruise Lines ’Norwegian Dawn’ gik på grund under afsejling fra Bermuda.

Norwegian Dawn var på vej retur til Boston med 2.443 passagerer og 1.059 besætningsmedlemmer, da krydstogtskibet blev ramt af en midlertidig fejl i styresystemet, der sendte skibet ud af kurs og på grund kort fra indsejlingen.

Ingen af de ombordværende kom noget til ved hændelsen, og skibet kom fri ved egen kraft, da det blev højvande. Det sejlede ud til en ankerplads i nærheden, hvor det blandt andet blev undersøgt af dykkere, som kunne erklære, at der ikke var tale om nogen større skade. Skibets klassifikationsselskab vil også gennemgå skibet, før det sejler til Boston.

Rederiet oplyser, at Norwegian Dawn er fuldt operationel og at alle passagerer har fuldt adgang til alle services ombord.