Home Nyheder Krydstogtgigant viser flaget i Norden

Krydstogtgigant viser flaget i Norden

0
SHARE

Verdens største krydstogtselskab, amerikanske Carnival Cruise Lines, får repræsentation i bl.a. Danmark – der er også kommet hjemmesider på de nordiske sprog.

Marketingbureuet Inter-Connect Marketing fra München har fået kontrakt på at repræsentere Carnival Cruise Lines på de skandinaviske markeder, hvor selskabet hidtil ikke har vist flaget i nævneværdigt omgang.

Inter-Connect Marketing repræsenterer i forvejen rederiet på de tysktalende markeder. Nu udvides porteføljen til at omfatte Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island.

Carnival Cruise Lines vil i Skandinavien fokusere 100 pct. på rejsebureauerne når det gælder salget af krydstoger. Kunderne kan godt selv booke krydstogter på de kommende nye hjemmesider – f.eks. www.carnivalcruiselines.dk – men de skal krydse af, hvilket rejsebureau de ønsker skal stå for den resterende del af bookingproceduren. Der er intet direkte salg til kunderne, understreges det.

Rejsebureauagenter kan kontakte Inter-Connect Marketing, att.: Eva Schmitt, for mere infomation: scandinavia@carnivalcruiselines.de

Carnival Cruise Lines’ foreløbig 24 krydstogtskibe sejler over det meste af verden.