Home Nyheder Kortere ventetid i CPHs sikkerhedskontrol

Kortere ventetid i CPHs sikkerhedskontrol

0
SHARE

Ventetiden faldt med 23% i sommer efter flere tiltag mod de lange køer. Ventetiden er faldet til fem minutter i gennemsnit, viser tal fra Københavns Lufthavn fra sommeren sammenlignet med samme periode sidste år.

Ifølge Johnnie Müller, sikkerhedschef i Københavns Lufthavn, har lufthavnen opgraderet sikkerhedskontrollen på flere fronter, efter man i sommeren 2016 blev hårdt presset af et stort antal passagerer, skriver dr.dk

Årsagen er blandt andet, at man har ansat medarbejdere, der hjælper passagererne inden de kommer til sikkerhedskontrollen: ”Vi hjælper dem til at pakke håndbagagen rigtigt, få væskerne op og lægge computeren øverst. Så kommer man meget hurtigere igennem”, siger Johnnie Müller.

Den kortere gennemsnitlige ventetid fjerner dog ikke risikoen for kø i op til 15 minutter i myldretiden. Men med de nye medarbejdere, en ombygget sikkerhedskontrol og et nyt indenrigsspor regner Johnnie Müller med, at man kan holde ventetiden nede. Også i julen, der er lufthavnens store test.

Andreas Krog fra luftfartsitet check-in.dk, mener, at den kortere ventetid er bevis på, at lufthavnen har taget sig sammen og gjort noget ved de store problemer, som bl.a. fik daværende transportminister Hans Christian Schmidt på banen. Lufthavnen skal dog sørge for at holde bemandingen i sikkerhedskontrollen tilpas højt, hvis man skal fastholde den positive udvikling, siger Andreas Krog.

Johnnie Müller forsikrer, at man holder nøje øje med antallet af medarbejdere i forhold til antallet af passagerer: ”Vi sørger for, at der er medarbejdere nok til at åbne de spor, der er nødvendige. Vi er over 1.100 personer i security-afdelingen. Vi har folk nok, og hvis vi mangler, så ansætter vi nogle flere”.

Hurtigere igennem til security i Billund

Tre timers køer ved security

CPH søger 80 til jobs i security

LEAVE A REPLY