Koncernchef forventer SAS solgt

Ifølge DN Ekonomi siger han, at han er blevet klogere og ældre og ikke længere ser selvstændighed som et mål i sig selv. I dag mener han, at et salg er den bedste løsning for alle parter, skriver borsen.dk.

Han henviser til partnerskaberne mellem Air FRance og KLM, samt mellem Lufthansa og Swiss, der har demonstreret, at det er muligt at beholde sit eget trafikprogram og samtidig øge lønsomheden og han er glad for, at de tre skandinaviske regeringer har åbnet for muligheden for salg.

Han afviser forlydender om, at han skulle have trukket sig fra forhandlinger med Lufthansa om køb og understreger, at der dengang ikke var forudsætninger for en aftale på grund af, at begge flyselskaber havde problemer at slås med.

Nu satser han på at få styr på SAS-forretningen for at gøre selskabet interessant for eventuelle købere, og han regner med det vil kunne ske i løbet af 2011, hvor han håber, der igen er sorte tal på bundlinjen.

Skrevet af Flemming Juul