Komplet lufthavn med blot syv passagerer

Mattala Rajapaksa International Airport ved byen Mattala i Sri Lanka ørigets sydlige spids blev opført i 2013 til en samlet pris på 209 millioner dollars.

De 11.000 kvadratmeter under tag giver en kapacitet på op til en million passagerer årligt, så man kunne se hen til godt 2.700 passagerer om dagen i gennemsnit, men gennemsnittet fire år efter åbningen ligger på blot syv daglige passagerer, skriver Condé Nast Traveler ifølge finans.dk.

SriLankan Airlines tog lufthavnen i brug i marts 2013, men et hastigt aftagende passagertal førte til, at lufthavnen måtte søge alternative indtægtskilder. Det blev som oplagsplads for udrangerede fly og som lagerlokaler for ris.

Sri Lanka havde lånt penge i Kina til lufthavnsprojektet, men på grund af kæmpeunderskud kunne man ikke betale tilbage, si i juni 2016 blev lufthavnen sat til salg. Siden ar der angiveligt været otte købstilbud.

Det var Sri Lankas daværende præsident Mahinda Rajapaksa, der stammer fra regionen, som beordrede bygningen af lufthavnen for at sætte skub i regionens udvikling.

Det var hans plan desuden at opføre et hotel- og fritidsområde, et udstillingscenter, en stor industrizone samt en havn til 1,4 milliarder dollars. Planen er aldrig gennemført, og i området findes i dag blot skove og nationalparker – samt et cricket-stadion.