Home Nyheder Kokketeam til kamp mod cancer

Kokketeam til kamp mod cancer

0
SHARE

kokke-mod-cancerSyv af landets dygtigste kokke samler for tredje gang penge ind til kampen mod cancer. Det sker på Nimb Terrasse søndag den 23. oktober, hvor de hver især kreerer en gastronomiske perle.

Nimb Terrasses køkkenchef Yves Le Lay er af en af initiativtagerne til projektet: ”Nimb og Tivoli ønsker at støtte vores event. Nimb Terrasse har ideelle rammer til at afvikle en uforglemmelig aften, og jeg er sikker på, at gæster, personale og ikke mindst Kræftens Bekæmpelse vil få rigtig meget ud af vores arrangement”.

De syv kokke er Nicolai Mentzler fra Premium Acqua, Kasper T. Hasse fra Falsled Kro, Peter Y. W. Jacobsen fra Restaurant Kanalen, Olli Simony fra Madklubben, Jonas Christensen fra Höst, Carsten D. Sand fra Ny Sydamerikansk og Yves Le Lay fra Nimb terrasse.

Hver tryller en syvretters menu frem bestående af blandt andet kammusling, stegt blæksprutte med kaviar, pighvar, gris med østers og peberglaseret krondyr.

Sidst de mødtes, var i foråret på Falsled Kro, hvor alle billetter blev solgt på fire dage. Indtil videre har de to første arrangementer givet 260.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse.