Home Nyheder Københavnske bycykler er reddet efter konkurs

Københavnske bycykler er reddet efter konkurs

0
SHARE

Rekonstruktionen i BikeShare Danmark er faldet på plads og bycyklerne reddet. I skifteretten er det afgjort, at By- og Pendlercykel Fonden overtager driftsselskabet og fremover står for drift og udvikling af systemet.

Fondens formand, Niels E. Bjerrum: ”Vi er tilfredse med udfaldet og glæder os til, at der nu kan komme fokus på Bycyklerne igen”.

Ifølge Berlingske Business kom de karakteristiske hvide elcykler i problemer, da firmaet bag – GoBike – i marts blev erklæret konkurs. GoBike var presset af for stor gæld og for lidt likviditet.

Kort efter konkursen kom datterselskabet Bikeshare med en begæring om rekonstruktion. Det er Bikeshare, der står for selve driften, og det er den rekonstruktion, som nu er lykkedes ved, at By- og Pendlerfonden går ind og overtager Bikshare. Adm. direktør i Fonden, Tina Füssel, bliver adm. direktør i BikeShare Danmark, mens Susan Münster bliver ny bestyrelsesformand.

By- og Pendlercykel Fonden ejes af Københavns og Frederiksberg kommuner samt DSB.