Home Nyheder Københavns blandt verdens dyreste byer

Københavns blandt verdens dyreste byer

0
SHARE
Singapore – verdens dyreste storby.

The Economist placerer igen i år København på Top 10 over de dyreste storbyer i verden at bo i. København deler sin niendeplads med New York og overgås i Europa kun af Zürich, Genève og Paris.

Undersøgelsen bygger på i priserne for 400 forskellige varer og ydelser, herunder fødevarer, tøj, husleje og transport.

København er faldet fra en plads som nr. otte sidste år til en niendeplads i år. Medvirkende til, at København stadig er med i Top 10 er bl.a. omkostningerne til transport og toiletartikler.

De britiske byer indtager til gengæld de laveste positioner i årtier på grund af pundets fald efter Brexit-afstemningen. London er faldet fra sin plads som nr. seks til en 24. plads.

Singapore fastholder sin topplacering med fire andre asiatiske byer i Top 10. New York er den eneste by i Nordamerika, der er med på top-listen.

I Vesteuropa er Athen den billigste storby, men Østeuropa har tre byer blandt de 10 billigste – Kiev, Bukarest og Almaty i Kazakhstan.

De 10 dyreste byer i verden er 1) Singapore, 2) Hong Kong, 3) Zürich, 4) Tokyo, 5) Osaka, 6) Seoul, 7) Geneve, 8) Paris, 9) København 9) New York.

De 10 billigste byer i verden er 1) Almaty, 2) Lagos, 3) Bangalore, 4) Karachi, 5) Algier, 6) Chennai (Madras), 7) Mumbai, 8) Kiev, 9) Bukarest, 10) New Delhi.