Home Nyheder København scorer millioner på Oscar-film

København scorer millioner på Oscar-film

0
SHARE

den danske pige filmHovedstaden optræder centralt i storfilmen Den Danske Pige, hvor en stor del af optagelserne er sket i København. Det bliver en lukrativ forretning for Danmark.

En KGB-officer hopper af og den dramatiske flugt går gennem Københavns gader. Det sker i filmen Den Danske Pige og det medførte, at filmfolk var bosat på dyre hoteller, det gav arbejde til 80 personer i månedsvis og giver brandingværdi i millionklassen, skriver business.dk.

”De har brugt mange penge på hotelovernatninger og skabt en pæn portion arbejdspladser. Vi får rigtig meget igen på den investering”, siger Thomas Gammeltoft, direktør i Copenhagen Film Fund.

Filmen har alene på optagelserne indbragt erhvervslivet i København en omsætning på 14 millioner kroner, vurderer fonden.

Filmen er baseret på den autentiske historie om den danske transkvinde Lili Elbe, der blev født som Einar Wegener i 1882. Hun var formentlig den første transperson i verden, der gennemgik en kønskorrigerende operation. Filmen er nomineret til fire Oscar-statuetter.

København udgives i filmen for at være både Paris og Dresden. Københavns Rådhus får skikkelse af et hospital i Dresden.

Når filmen torsdag får premiere i Danmark, vil scener fra Nyhavn og Nyboder pryde lærredet. Og det, der ellers blot kan vurderes at være kulissen i en film, anses i VisitDenmark for at være branding, når det er allerbedst.

Brandingchef i VisitDenmark, Anja Hartung Sfyrla: ”Vi har gode erfaringer med at bruge begivenheder og danske film til at kommunikere om Danmark som rejsemål. En film som Den Danske Pige rejser verden rundt og åbner mentale døre hos publikum – og når de står åbne, får vores budskaber større gennemslagskraft”.