Home Nyheder København er Europas femte dyreste by

København er Europas femte dyreste by

0
SHARE

København har rykket ned på en 28. plads over verdens dyreste byer, viser en opgørelse fra rådgivningsvirksomheden Mercer, der hvert år udvikler et såkaldt ’Cost of Living Survey’, for verdens byer.

Analysen er beregnet til virksomheder, der sender medarbejdere ud i verden for at arbejde. Derfor er byerne målt på udlændinges gennemsnitlige forbrug. Det gælder priser på mad og andre varer, men også bolig og skole, skriver TV2 Lorry.

Luanda i Angola er den dyreste by i verden, fordi leveomkostningerne også inkluderer prisen på varer og sikkerhed for udlændinge.

København er ligesom de øvrige Europæiske byer rykket ned ad listen. København lander på en 28. plads og er dyrest i Norden og nr. fem i Europa efter Zürich, Geneve og Bern i Schweiz og Moskva i Rusland. I Norden er Oslo tættest på Danmark med en 46. plads i verden, Helsinki ligger på en 88. plads, mens Stockholm ikke er med i Top 100.

De 10 dyreste byer i verden at være udstationeret i: Luanda, Angola – Hong Kong – Tokyo – Zürich – Singapore – Seoul, Sydkorea – Geneve – Shanghai, Kina – New York – Bern, Schweiz.