Home Nyheder Klar til kokke- og tjener DM 2018

Klar til kokke- og tjener DM 2018

0
SHARE

Finalisterne til Årets Kok og Årets Tjener 2018 er fundet. De skal konkurrere under FoodExpo-messen i Herning næste år. Finalefelterne består af ti kokke og fem tjenere.

Finalisterne blev fundet på Kold College i Odense, og de skal den 18. marts kæmpe om DM for professionelle kokke og tjenere.

Store navne som Rasmus Kofoed, Thorsten Schmidt og Morten Falk har tidligere vundet den hæderfulde titel som Årets Kok.

Søndag blev feltet af femten semifinalister skåret ned til ti finalister. Kokkene havde fire timer til at fremstille en forret og en hovedret ud fra en udleveret råvarekurv. De skulle hver producere fem kuverter af hver ret. Semifinalisterne skulle lave en kold forret med dansk kronhjort og en hovedret med stegt skærising og hummer.

I dommerpanelet bedømte Michelin-kokkene Anita Klemensen, Den Røde Cottage, og Mette Hvarre Gassner, Restaurant Ti Trin Ned, de færdige retter.

I tjenerkonkurrencen blev 14 deltagere til fem, da holdet af semifinalister forsøgte at overbevise et dommerpanel anført af sommelier og medejer af den tostjernede Michelin-restaurant AOC, Christian Aarø. Tjenerne dystede i flambering, tranchering, teori, mixologi, sætte vine til menuer, vinidentifikation og servietfoldning.

Årets Kok og Årets Tjener bliver arrangeret i et samarbejde mellem Horesta og 3F.

Danmarks bedste kokke- og tjenerelever

Kokketeam til kamp mod cancer

Klar til Årets Kok og Årets Tjener 2017

LEAVE A REPLY

17 + twelve =