Home Nyheder Kinesisk turisme sender hotelpriserne op

Kinesisk turisme sender hotelpriserne op

0
SHARE

Hotelpriserne på kinesernes favoritdestinationer er steget massivt i 1. halvår 2012 sammenlignet med 1. halvår 2011, viser Hotels.com’s Hotel Price IndexTM.

I 2011 gennemførte kineserne 70 millioner internationale rejser – en stigning på 225% i forhold til 2010. Og det mærkes på værelsespriser rundt om i verden.

Specielt Phuket og Seoul har oplevet store prisstigninger på hhv. 24 og 23%, mens mange af kinesernes amerikanske favoritdestinationer har oplevet prisstigninger på op til 19%.

Indtil videre er det storbyerne i Asien, der lokker mest. Seks ud af ti favoritdestinationer er asiatiske med Hong Kong i spidsen, hvor der, trods et i forvejen højt prisniveau, har været stigning på 9% pct. i 1. halvår 2012 fra 1. halvår 2011.

Las Vegas, New York, Los Angeles og San Francisco er også steget betragteligt i pris.

”Stigningerne her er naturligvis påvirket af en lang række andre faktorer, men de kinesiske rejsende fylder helt sikkert meget i dette billede,” siger David Bækholm fra Hotels.com.