Kina og Rusland samarbejder om ny flytype

Model af den kommende flytype på Airshow China.

Model af den kommende flytype på Airshow China.

Commercial Aircraft Corp. of China (COMAC) ventes at etablere et joint venture med Rusland om design og udvikling af langdistancefly.

COMAC har i juni underskrevet en aftale med russiske United Aircraft Corp. (UAC). Ifølge aftalen vil begge selskaber designe, producere, markedsføre og sikre after-sale support for nye fly. COMAC præsenterer en stor model af selskabets 281-sædede langdistancefly med en rækkevidde på 12.000 kilometer på Airshow China fra 1. til 6. november i Zhuhai, Kina.

COMAC vil desuden konstruere en forlænget version med 350 sæder og en rækkevidde på 9.000-10.000 kilometer og en 250-sædet  kortere version med en rækkevidde på 13.000-14.000 kilometer.

Den kinesiske flyproducent regner med at gennemføre første flyvning med den nye flytype i 2023 og første levering i 2026. Det svarer til produktionstiden for COMACs C919, som startede i 2008 og kan have første flyvning i 2017.