Home Nyheder Kina køber 300 Boeing-fly

Kina køber 300 Boeing-fly

0
SHARE

boeing-737-max-wingletsDen amerikanske flyproducent har offentliggjort, at selskabet har solgt 300 fly til Kina og at man samtidig vil oprette en fabrik i landet til endelig færdiggørelse af Boeing 737.

Offentliggørelsen skete samtidig med, at Kinas præsident Xi Jinping var på rundvisning i Boeings samlefabrikker for B787, B777 og B747-8 i Everett ved Seattle i staten Washington.

De 300 fly fordeles mellem kinesiske leasingselskaber og kinesiske flyselskaber. Ordren omfatter 50 langdistancefly og 250 Boeing 737 til en samlet listepris på 38 milliarder dollars.

Samtidig blev det offentliggjort, at Boeing i samarbejde med Commercial Aircraft Corp. of China (COMAC) vil etablere et joint venture, som skal stå for den endelige færdiggørelse af de Boeing 737, som leveres til det kinesiske marked.