Home Nyheder Kina har fået 160 nye fly i første halvår

Kina har fået 160 nye fly i første halvår

0
SHARE

De kinesiske flyselskaber har sat 160 nye passagerfly i drift i første halvår 2017 og udvider dermed landets flyflåde til 3.047 fly ifølge China’s Civil Aviation Data Analysis.

De mest populære flytyper var Boeing 737-800 (56), Airbus A320 (35) og Aibus A321 (20). Hertil kommer, at China Eastern Airlines introducerede tre Boeing 777-300ER, som udvider det Shanghai-baserede flyselskabs B777-300ER flåde til 19 fly.

Guangzhou-baserede China Southern Airlines modtog fem Airbus A320neo i første halvår, mens Beijing-baserede Air China og China Southern datterselskabet Xiamen Airlines hver introducerede to Boeing 787-9, HNA Groups datterselskab Hainan Airlines fik leveret tre B787-9.