Kæmpebølge dræber to på cruise

Det Malta-registrerede krydstogtskib var på vej fra Barcelona til Genoa, da det overraskende blev ramt af tre kæmpebølger på omkring otte meter. Bølgerne smadrede vinduerne i loungeområdet, hvor seks personer blev kvæstet, skriver bt.dk.

Det forlyder, at de dræbte er en tysker og en italiener. Efter ulykken vendte krydstogtskibet tilbage til Barcelona med sine 1.350 passagerer og 580 besætningsmedlemmer og de tilskadekomne er kommet under hospitalsbehandling.

 

Skrevet af Flemming Juul