Home Nyheder Julefest for VIP-kunder på Hilton

Julefest for VIP-kunder på Hilton

0
SHARE
Fra sammenkomsten på Hilton Copenhagen Airport, fra venstre Paola Lautsen, MCI Scandinavia, Hiltons Søren Christensen, Jens Glud fra BCD Travel, Hiltons Pernille Krüger, Ebbe Kiær fra BDP, Lina Dauksaite, også MCI Scandinavia, samt Mikey Christiansen fra Shout Cph. Foto: Hilton Copenhagen Airport.

Den røde løber var rullet ud, og der var glitter i luften da Hilton Copenhagen Airport sidste uge havde jule-event for 75 nøje udvalgte kunder.

De særligt indbudte kom fra det 5-stjernede hotels samarbejdspartnere blandt bl.a. danske og svenske eventbureauer, agenter og MICE-arrangører.

De var inviteret til en festlig aften under overskriften ”The Icicle,” Hilton-hotellets bud på en moderne julefest. Arrangementet var lavet i samarbejde med Pivot Dance Company, Ni’mat Spa samt AV-centret.

Den personlige service var i højsædet og gæsterne fik en 4-retters jule-inspireret menu samt en række underholdende indslag; bl.a. en flash-mob i hotellets Executive Lounge anført af sangeren Linda Andrews, hvor udklædte performere agerede tjenere og overraskede gæsterne med sang.

I Ni’mat Spa var badekarrene fyldt med champagne og en saxofonist og artist optrådte på dybt vand i poolen, og i Ballroom blev gæsterne underholdt med klassisk musik og et afslutningsshow inspireret af vinter, is og sne, leveret af dansere fra Pivot Dance Company.