Home Nyheder Italienere skal bygge den nye Storstrømsbro

Italienere skal bygge den nye Storstrømsbro

4
SHARE

Det blev et italiensk konsortium, der har fået opgaven med at bygge den nye Storstrømsbro, som skal være færdig i 2022.

Der var fire bud at vælge blandt for Vejdirektoratet og det endte med at blive joint venture mellem entreprenørfirmaerne Itinera, Condotte og Grandi Lavori Fincosit samt rådgivningsvirksomheden Seteco, som vandt opgaven til 2,1 milliarder kroner foran de tre andre bud, hvoraf et kom fra danske Per Aarsleff og Rambøll, skriver berlingske.dk.

Arbejdet skal gå i gang til næste efterår, og i 2022 skal den indvies til biltrafik. Et år senere følger jernbanetrafikken med.

”Der bliver de kommende fire år brug for hundredvis af folk, som skal leve og bo i området, mens de bygger broen. I den forbindelse tager vi hul på næste fase i vores samarbejde med regionens kommuner”, siger Niels Gottlieb, projektchef i Vejdirektoratet.

Broelementerne skal produceres på Masnedø, hvor det nuværende Masnedø Gartneri er blevet eksproprieret. Nedrivningen begynder i december.

Den nye Storstrømsbro bliver Danmarks tredjestørste bro efter Storebæltsbroen og Øresundsbroen.

4 COMMENTS

  1. Vi må håbe på, at italienerne klarer det bedre med at bygge broer end at bygge tog. Og vi må huske, ligesom med IC-togene, at hvis det går galt, så er ansvaret ikke italienernes, men vores eget, det vil sige dem, der valgte at bruge de italienske leverandører. At drive en god virksomhed er også at vælge sine leverandører med omhu. Lad os håbe, at der er valgt rigtigt denne gang.

  2. ‘Brug for hundredevis af folk’. Det bliver der utvivlsomt og det er nok ligeså utvivlsomt, at stort set samtlige af dem kommer fra udlandet. Hvilket der overhovedet ikke er noget galt med, men teksten får det unægteligt til at lyde som om der skal ansattes en masse fra lokalområdet.

Comments are closed.