De islandske myndigheder har udsendt varsel om, at et kraftigt jordskælv kan være nært forestående i den nordlige del af landet.
Der har allerede været de voldsomste rystelser i området i 20 år og Beredskabsstyrelsen siger, at de har fundet sted ca 20 km ud for nordkysten, og at det er årsagen til advarslen, skriver dr.dk.
Der ligger flere småbyer med få tusinde indbyggere i kystområdet, hvor den største by er Akureyri, med omkring 17.000 indbyggere.
Geolog Benedikt Ofeigsson siger, at huse på Island normalt kan modstå et jordskælv på omkring syv på Richterskalaen.