Home Nyheder Iran køber brugte fly

Iran køber brugte fly

0
SHARE

Iran-Air-Boeing-B727-800x533Iran har købt 15 brugte passagerfly de seneste tre måneder, oplyser transportministeriet. Formålet er at imødegå de internationale embargoer, som blandt andet omfatter nye fly og reservedele.

Ifølge transportminister Abbas Akhoondi er ni af flyene blevet købt i sidste uge, men oplyser intet om sælgeren eller hvilke typer fly, der er tale om.

“Med de ’nye’ fly er gennemsnitsalderen nedbragt fra 20 til 19 år”, tilføjer ministeren.

Forbuddet mod salg af reservedele blev ophævet i forbindelse med forhandlingerne om atomvåben i 2013, men forbuddet mod salg af nye fly står stadig ved magt.

Iranske flyselskaber har lidt under flere flystyrt i de seneste år på grund af mekaniske problemer. 39 personer omkom i august sidste år, da et iranskbygget fly af ukrainsk design styrtede efter takeoff fra Teheran.

Ud over de 15 fly er der købt to fly, der skal benyttes som reservedele.