Home Nyheder Investeringsfond vil overtage Hurtigruten

Investeringsfond vil overtage Hurtigruten

0
SHARE

FRAM-Iceberg-580x235-450x182Den britiske investeringsfond TDR Capital LLP bliver formentlig ny hovedaktionær i Hurtigruten. Fonden ejer 90% af Silk Bidco AS hvor den norske rigmand og hotelkonge Petter A. Stordalen ejer 5%.

Rederiets hovedkvarter skal fortsat ligge i Tromsø og Trygve Hegnar fortsætter som bestyrelsesformand – hvis handelen går i orden.

”Hurtigruten er et ikon med en unik historie og en stærk markedsposition. Vi er begejstrede over mulighederne for at øge væksten i virksomheden”, siger Petter A. Stordalen.

Silk Bidco vil komme med et tilbud om køb af alle udestående aktier i Hurtigruten til 7,00 norske kroner per aktie. Det værdisætter aktiekapitalen i Hurtigruten til omkring 2.940 millioner norske kroner.

”Vi vil bygge videre på den stærke position, som rederiet har, vi vil investere, og vi vil bidrage til at Hurtigruten fortsat kan levere oplevelser i verdensklasse til passagererne”, siger Petter A. Stordalen.

Tilbudsprisen på 7,00 kroner per aktie er 55,9% over slutkursen for Hurtigruten den 28. oktober 2014.

De uafhængige bestyrelsesmedlemmer i Hurtigruten ASA har enstemmigt besluttet at anbefale tilbuddet overfor selskabets aktionærer.