Ingen penge til Sterling-kreditorer

Hverken kunderne eller Sterlings leverandører er der penge til, fordi et krav fra lønmodtagerne altid vil have forrang frem for krav fra kunderne, siger advokatsekretær i advokatfirmaet Plesner, Tina Meilbang ifølge epn.dk. Lønmodtagerne skal have deres krav dækket fuldt ud, før der eventuelt kan blive dividende til øvrige kreditorer.

 

Til i dag er der i alt meldt krav fra 9.590 kreditorer på godt 1,1 milliarder kroner, men på dagen, da selskabet meldte sig konkurs, var der kun omkring 40 millioner kroner i kassen.

Skrevet af Flemming Juul