Ingen moms på tøj og sko

shoppingDen lave dollarkurs gør USA til et slaraffenland for shoppelystne, men faktisk er der en ekstra god grund til at lægge vejen forbi Mall of America. Minnesota har nemlig ingen moms på tøj og sko.

Fritagelsen for sales tax – som moms hedder på amerikansk – gælder dog ikke sports- og fritidsudstyr, ligesom der er almindelig moms på alle andre varer som elektronik, smykker, parfume, solbriller, ure, m.v. Momssatsen er dog kun 6,875%.

Inden kufferterne bliver proppet med indkøb fra MOA, er det en god ide lige at være opmærksom på toldreglerne. De danske regler siger, at toldfri køb til en værdi á op til 3.250 kr. pr. person frit kan indføres fra USA til Danmark, før der skal betales told og afgifter

Shopping er en favoritoplevelse, når turen går til USA og Minnesota med bl.a. Mall of America i byen Bloomington. Og Mall of America er nærmest en destination i sig selv, hvor man kan powershoppe i et af de største shopping- og oplevelsescentre i USA. Men MOA er meget mere end shopping, for her er underholdning for både far, mor og børn.