Home Nyheder Ikke plads til lange navne

Ikke plads til lange navne

0
SHARE

Direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, siger til nyhedsbureauet Newspaq, at det er et gammelt og velkendt problem, at der ikke er plads, og at det kan skabe problemer. Han henviser til, at begrænsningen i navnelængden blev indført i 1970’erne, da der ikke var samme fokus på sikkerheden som i dag, skriver avisen.dk.

Problemet oplevede en dansk familie på fire, da de bestilte fly-billetter til Nice. De tre billetter kom på mail, mens den fjerdes navn ikke kunne stå på billetten på grund af længden, så den skulle komme med posten, hvilket den dog ikke gjorde, hvilket fik familien til at strande i lufthavnen.

Problemet kommer dog ikke bag på navneforsker Michael Lerche Nielsen på Københavns Universitet, for danskerne har fået hang til længere navne, som giver problemer for adskillige når der handles og skal udfyldes formularer på nettet. Med hensyn til flybilletter er personalet i lufthavnen pligtigt til at kontrollere nøjagtigheden af navnet på billetten i forhold til passet.

Danskerne gifter sig til længere navne og udstyrer børnene med mellemnavne og fars og mors efternavn med bindestreg ligesom stjernerne i Hollywood. Også kongefamiliens lange navne bidrager til trenden.

Skrevet af Flemming Juul